Status på havneprojektet

Vi har i dag haft afleveringsforretning på havneprojektet. Det er gået godt.

Alt i alt har vi fået en virkelig flot plads, som det bliver en fornøjelse at tage i brug.

Vi mangler at få lagt granitskærver foran havnehuset og på pladsen og vejen hen foran hytterne. Meldingen er at det bliver gjort torsdag i denne uge.

Parkeringspladsen på Gambøtvej bliver bragt tilbage til normalen. Der lægges granitskærver på. Meldingen er at det bliver torsdag i denne uge. Torsdag kan der IKKE parkeres på pladsen på Gambøtvej.

Fredag kommer der en lastbil som skal uddybe yderligere. Den samme lastbil skal slå pæle i til saunaen. Der er fjernet en del sten foran mastekranen i dag. Der skal være plads til at lastbilen kan komme ind på pladsen fredag.

Det er muligt at sætte master på. Mastekranen skal stadig forbindes med forlængerledning indtil de sidste ting er lavet. Der er nu el på broerne. El laves først færdig i næste uge. Betonen ved mastekranen skal lige hærde helt op før den kasse der skal monteres, kan komme på.

I forhold til master er det vigtigt, at der ikke ligger nogen i vejen fredag når der kommer lastbil og skal ind på pladsen. Vi har ikke noget tidspunkt for hvornår lastbilen kommer.

Der mangler at blive sat fortøjningsbøjler på. De er indkøbt og ligger i værkstedet.

Seniorgruppen er på pladsen i morgen onsdag. Borde, bænke m.v. kommer på plads. De hvide rør skal ikke lægges ud, da lastbilen skal ind på pladsen fredag. De P-hvide rør kan lægges ud når lastbilen har været der fredag hvis nogen vil påtage sig den opgave?

Lige nu ligger der en masse grus på fliserne som skal fejes ned i mellemrummene. Du må meget gerne tage en kost med på havnen og feje lidt. Der står også et par koste på havnen til formålet.

Vi har endnu ikke en pris på det jord der er kørt væk. Rester af eternitplader blev fundet i det sidste jord der blev kørt væk. Det er farligt og sundhedsskadeligt da der er asbest i. Vi forventer en temmelig stor ekstra regning for det. Indtil asbesten blev fundet var det kun lettere forurening, som ikke er lige så dyrt at komme af med.

Bestyrelsen