Først og fremmest tak for en rigtig fin generalforsamling med ca. 100 fremmødte medlemmer. Virkelig dejligt at så mange ville bruge et par timer af søndagen til deltagelse. Det vidner om stort engagement og interesse for vores fælles sejlklub.

 

Bestyrelsen havde fremsat forslag til en justering af vedtægterne. Dette forslag trak bestyrelsen, da det krævede lidt ekstra opmærksomhed og finpudsning inden det sættes til afstemning. Der var som sådan opbakning til forslaget om, at flere end formanden skal kunne tegne klubben.

 

Desuden havde bestyrelsen fremsat forslag om, at der ikke længere skulle kunne opbevares private både på havnepladsen hen over vinteren. Dette forslag blev der stemt JA til med 65 stemmer for forslaget og 26 stemmer imod forslaget. 6 stemmer var blanke.

 

Det kommer et samlet referat fra generalforsamlingen inden længe.

 

Bestyrelsen