Nyhedsbrev fra bestyrelsen februar 2026
Bestyrelsen har afholdt møde i denne uge. Velkommen til Steffen Andersen fra broudvalget som fremover vil være substitut for Peter Pedersen de gange han ikke har mulighed for at deltage.
Vi har årets generalforsamling på søndag. Der er masser af information om klubben og ikke mindst vigtige forslag til behandling. Der er forslag om en tilpasning af vedtægter og endelig stiller bestyrelsen forslag om at det ikke længere skal være muligt at opbevare private både på havnepladsen om vinteren.
Der er fuld fart på havnebyggeriet og det skrider planmæssigt frem. Det hårde vintervejr har drillet lidt undervejs og projektet bliver 1 uge forsinket. Det betyder, at det afleveres den 23. marts i stedet for den 16. marts. Pokker stå I at Kong Vinter lige netop i år har meldt sin ankomst efter mange års fravær. C.G. Jensen arbejder mandag til torsdag og har så nogle lange dage.
Spunsen er slået rundt om pladsen og spunsen oppe i pladsen er også på plads. De er i gang med at forankre spunsen. Der lægges til slut fliser i hele arealet hele vejen op til havnehuset. Det bliver så flot.
Indtil videre er vi ikke stødt på væsentlige afvigelser fra tilbuddet vi sagde ja til.
Vi får ikke udvidet terassen/brodækket rundt om havnehuset i denne omgang. Vi har fået tilbud på klimasikring og udvidelse og det bliver en rigtig dyr omgang som vi ikke har penge til lige nu. Vi har dog stadig et stort ønske om at udvide terassen, så det skal vi nok komme i mål med på et tidspunkt. Så bliver det muligt at nyde aftensolen lidt længere på brodækket foran havnehuset.
Vi har 2 kandidater nomineret til Svendborg Kommunes Prisfest 2026, som afholdes fredag den 6. marts 2026 i Rundbuehallen på Frederiksø. Arrangementet hylder frivillige ildsjæle inden for kultur, idræt og spejderliv. Benedicte Tegnhøj er indstillet som årets idrætstalent og Ingeborg Andersen er indstillet som årets frivillig folkeoplysende pris. Festen er gratis, men kræver tilmelding via kommunens hjemmeside fra uge 9.
Klubben har fået et ny eventudvalg som kommer til at arbejde med sociale arrangementer i klubben på tværs af alle afdelinger. Mette Christoffersen og Esben Kruse Fischer står til en start i spidsen for udvalget som også består af Steffen Andersen, Aase Rauff, Kenn Faistrup, Ole Wittenberg og Lene Bunger.
Husk næste fredagsbar er fredag den 6. marts i havnehuset. Vi glæder os til at se jer.
Bestyrelsen
