TSK–Ungdom 

Optimister på vandet

Indmelding

Vil du tilmelde dit barn?

Kontakt TSK-ungdom på ungdom@thuroesejlklub.dk

Angiv barnets navn, adresse, fødselsdag, navn på forældre, mobil nr. på begge forældre og e-mailadresse. Så vil vi se om der er plads på et af holdene til dit barn.

 

Vi glæder os til rigtig mange dejlige timer sammen med jeres barn og jer som forældre.

 

Kommunikation

Meget af vores kommunikation foregår via hjemmesiden og via vores facebook gruppe ”TSK ungdom”. Husk også at melde dig/jer ind der.

 

Priser 2026

Jolleleje og træningsgebyr

Krabbetræning: 400 kr.

Optimisttræning inkl. jolleleje: 1500 kr.

Optimisttræning med egen jolle: 500 kr. 

Zoom 8 + Fevatræning inkl. jolleleje: 1750 kr.

Zoom 8 med egen jolle: 750 kr. 

Træningsgebyr og jolleleje betales via mobilepay 90629 senest den 24. APRIL 2026.  

Beløbet dækker sæsonen fra april til oktober.

VIGTIGT: Udover træning skal der betales medlemskontingent til Thurø Sejlklub.

Hvis du som forældre skal sejle følgebåd, kræves der medlemskontingent til Thurø Sejlkub. 

 

Vision

TSK–Ungdom er en del af Thurø Sejlklub. TSK-ungdom er for børn og unge mennesker, der elsker vand, vind, krabber og bølger.

TSK-Ungdom er for børn fra 7 år og op efter, hvor der tilbydes krabbetræning for de mindste, begynder optimistsejlads for de lidt større børn og sejl-træning til de større børn, der sejler i Optimist-, FEVA-, og Zoomjoller.

TSK-Ungdom har som målsætning at børn og unge mennesker skal få kendskab til havet, at barnet/det unge menneske bliver trygge ved vand og har respekt for havet, lærer at sejle og oplever glæden ved at sejle. TSK-Ungdom arbejder for at forældre og børn har et stærkt fællesskab på tværs. TSK – Ungdom arbejder for livskvalitet gennem sejlads og fællesskab.

 

Ugens gang på havnen

Krabberne mødes en gang om ugen (torsdage), hvor de tager på ture i ”Gambøt”, har forskellige vandtilvænning lege, fisker krabber og prøver at sejle i en optimistjolle.

Begynder optimistsejlerne træner en til to gange om ugen (tirsdage og torsdage), hvor de øver at sejle i optimistjolle.

De øvede sejlere træner to gange om ugen (tirsdage og torsdage) i Optimist-, FEVA- og Zoomjoller. Her trænes der kapsejlads, tursejlads og at læse vejr og vind og meget mere.

Holdtider (torsdag)  

16:30  Krabbe, hold 4 og hold 5
17:00 Hold 1, 2, 3
17:30 Zoom/feva. 

TSK-Ungdom har fællesspisning en dag om ugen (torsdage), hvor alle mødes på havnen og spiser sammen.

TSK-Ungdom tilbyder ligeledes vintertræning, arrangementer i løbet af året, hvor det sociale er i fokus og stiller trænere til rådighed ved stævner i lokalområdet.

 

 

Træningsaftener

Vi træner tirsdag og torsdag, og sejler et par timer. Træningen starter med skippermøde for alle sejlere. De mindste starter kl.16:30 og de ældste er færdige omkring kl.20 – hvis vi ellers kan få dem ind i havn. Er vejret ikke til at gå på vandet, har trænerne et alternativt program med teori og socialt samvær. Det er derfor vigtigt at komme, selvom vejret hjemmefra ikke lige er til sejlads.

 

Forældrenes rolle

For at kunne eksistere som klub er det nødvendigt, at I som forældre hjælper med de praktiske opgaver. Det gælder både på træningsaftener og ved arrangementer. Det forventes, at forældre eller anden kontaktperson er på havnen, mens deres barn deltager på krabbehold eller træner på vandet. 

 

Tørn – bro- og stævnevagt – frivillighed

Vagter går på skift mellem sejlernes forældre.

Tørnvagten, madtjansen, der består i at varme en ret, koge pasta/ris, stille det frem og gøre bakstørn. 

Brovagten, hvor man som forældre hjælper sejlerne på vandet, rydder op og holder pænt på havnen, samt tager imod og hjælper børnene med at afrigge. 

Stævne og andre arrangementer, som forældre hjælper vi til ved TSK-ungdoms eget stævne og ved de arrangementer vi har i løbet af året.

 

Sikkerhed

Når man færdes i klubben, skal alle børn have redningsveste på, når de færdes på broerne. Alle der går på vandet, også forældre i følgebåde, skal have redningsvest på.

Vi har op til 5 følgebåde i vandet på træningsaftenerne. Heri sejler trænerne og forældre som har lyst til at komme på vandet og følge træningen lidt tættere. Børnene må ikke sendes på vandet før følgebådene er klar til at tage sig af dem. De ligger tæt på børnene og kan hurtigt komme til undsætning.

Det er også en del af sikkerheden at kæntre under kontrollerede forhold og lære at komme op i jollen igen og få den tømt for vand. Dette trænes tit, så det til sidst bliver en rutine.

De første gange dit barn er på vandet, kan det være en stor og grænseoverskridende oplevelse. Det at man er alene i jollen og skal prøve at få den til at sejle, kræver at du som forældre er i nærheden.

 

Påklædning

Det er vigtigt, dit barn er klædt på efter vind- og vejrforholdene. Det er altid koldere ude på vandet end det er på land.

I sommerhalvåret sejler børnene i våddragt. Man kan i starten låne en våddragt og redningsvest. Hvis det er køligt, kan man trække en regnjakke over.

Vi anbefaler, at du snakker med nogle af de mere erfarne forældre om, hvad der er nødvendigt. Nogle gange kan man også være heldig, at der er noget brugt til salg.

Det er vigtigt at medbringe skiftetøj og håndklæde.

 

Lån af jolle

Låne jollerne i klubben bliver tildelt i starten af sæsonen. Det betyder at dit barn sejler i den samme jolle hver gang han eller hun skal på vandet.

Der skal passes godt på udstyret. I som forældre er ansvarlige for at gennemgå sikkerhedsudstyret i jollen hver gang båden rigges (der er garvede kræfter på havnen, der hjælper), indtil jeres barn selv kan håndtere udstyret.