Julehilsen 2024
Kære medlemmer i Thurø Sejlklub.
Vi nærmer os julen med hastige skridt.
Thurø Sejlklub har i dag fået en kæmpe gave fra Fynske Banks fond. Fonden har tidligere doneret kr. 500.000 til helhedsplanen. Efter afslaget fra A.P. Møller Fonden bliver den fulde plan ikke til noget lige nu. Umiddelbart ville det også betyde at de kr. 500.000 fra Fynske Bank heller ikke ville blive til noget, da de var givet til den fulde helhedsplan. Med virkelig godt arbejde og møder med Fynske Bank har fonden i dag givet accept af, at de fortsat gerne vil donere beløbet til os, også selvom det i første omgang ”kun” er til renovering af plads og ny spunsvæg.
De synes vores helhedsplan er så godt et projekt, at de gerne fortsat vil støtte os i vores arbejde med at komme helt i mål. Det er en kæmpe hjælp for os. TAK til Fynske Banks fond.
Med denne dejlige nyhed ønsker vi alle medlemmer af Thurø Sejlklub en rigtig glædelig jul og et fantastisk nytår.
Mange julehilsner fra Bestyrelsen
