Bestyrelsen har afholdt møde i den forgangne uge.

Der kommer særskilt refereat fra klubkonferencen som stort set hele bestyrelsen deltog i midt i november. En virkelig god dag i Århus. Vi tog igen hjem høje på input og erfaringsudveksling med andre klubber. Vi skal være virkelig stolte af vores klub. Vi står på så mange ben og har så mange velfungerende aktiviteter og udvalg.  Andre klubber kigger langt efter os.

Årsmøderne er ved at være afholdt i afdelingerne. Bestyrelsen prioriterer så vidt muligt at deltage på møderne med en eller flere repræsentanter. Det giver god indsigt og rigtig gode input at være med.

Vi fik fastlagt mødekalender for 2026. Møderne ligger nu i aktivitetskalenderen på hjemmesiden. HUSK at alle udvalg eller medlemmer altid at velkomne til at komme og deltage på bestyrelsesmøder, hvis man har noget på hjerte.

I forhold til renoveringen af pladsen har vi ikke en helt endelig tidsplan endnu. Bjerne Sørensen arbejder intenst med at få de sidste detaljer på plads og lægger rigtig mange timer i projektet i øjeblikket.  Start på projektet bliver lige omkring nytår og det afsluttes medio marts. Vi har valgt at gå op i godstykkelse på spunsen, det forlænger levetiden. Det bliver projektet lidt dyrere af, men heldigvis ikke meget.

Ellers er det en travl periode for bestyrelsen i øjeblikket. Jeg prøver lige at give lidt indsigt i hvad vi bruger vores tid på.

    Lone arbejder på højtryk med budgetter og selvfølgelig alle de dagligdags ting, bogføring og betaling af regninger mv. Dialog med udvalg om budgetter, dialog med revisor omkring håndtering af moms i forbindelse med havneprojektet. Forberedelse af budgetmødet den 2. december

   Jesper har afholdt møde med fundraiser omkring helhedsplan. Desuden har han afholdt møde med arkitekt omkring tilretning af vores prospekt på helhedsplanen. Endelig har Mette og Jesper afsluttet ansøgning til Svendborg kommune omkring ansøgning om dispensation til lokalplan 591 i forbindelse med helhedsplanen. Jesper bruger løbende meget tid bag kulissen på at pleje netværk og vores politiske interesser. En meget vigtig ting i forhold til at kunne operere i samfundet som det er i dag.

   Esben har sammen med Ib været afsted til FLID seminar. Desuden arbejder han på referat fra klubkonferencen og passer husudvalget.  Vi er medlem af FLID, hvor man får mange værdifulde inputs med hjem omkring havn og hvad der rør sig i relation til det.  Vi har også mulighed for at hente ekspertbistand hos FLID og har brugt deres havneingeniør i forbindelse med spunsprojektet. FLID står for Foreningen af Lystbådehavne i Danmark.

    Mandag den 24. november bestyrelsesmøde hvor hele bestyrelsen deltog

  Torsdag den 27. nov. deltog Bjerne, Mette, Esben og Peter i årsmøde i Broudvalget

  Bjerne arbejder i de sidste detaljer havneprojekt og holder møder med Ingeniører, entreprenør og firmaet der har lavet boreprøver og binder sløjfe på de sidste ting.

   I sidste uge deltog Mette, Jesper, Sofie og Pernille (ny del af formandskabet i ungdom) i møde med Svendborg Talent og Elite i forhold til samarbejdsaftalen med Svendborg Kommune. På mødet deltog også Sten Kaj og Jannie Kaae fra Svendborg Talent og Elite. Endelig deltog Jan Christiansen fra Dansk sejlunion.

  Vi har tilgang af medlemmer i øjeblikket. Håndtering af nye medlemmer udsendelse af velkomstbrev og opkrævning af første kontingent tager Mette sig af.

Der er fart på og vi trives heldigvis i det 😉

Husk vi har fredagsbar nu på fredag den 5. december i havnehuset. Det var super hyggeligt sidste gang. Kom frisk kl. 16.00. Klubben er vært ved en øl eller vand.

Glædelig 1. søndag i advent 🎄

Bestyrelsen