Thurø Sejlklub
Fællesspisning.
Januar 2024.
Der er heldigvis god tilslutning til vores fællesspisninger. Faktisk er der udsolgt samme dag som nyheds mailen om spisning udsendes.
Det medfører desværre at der er en del medlemmer der ikke kan være med.
Antallet af deltagere kunne øges, men så bliver der for mange at lave mad til. Madlavningsholdene vil gerne fortsætte med deltagerantal på 48. max 50.
Hvordan sikrer vi os så at alle får chancen for at nå først til mølle?
Forsøgsvis indfører vi nedenstående:
Mail sendes til alle medlemmer om dato for spisning, menu, beløb for spisning, tlf. nr. med mobile Pay oplysninger samt en tilmeldingsfrist fra dato til dato. ”fra dato” skal ligge en uges tid efter nyhedsmailens udsendelse.
Dette bevirker at de medlemmer der ikke lige læser mail HVER dag, har en chance for at nå tilmeldingen. Når man kender tilmeldingsdatoen kan man skrive den i sin kalender, få en ”notification” på dagen for tilmeldingen, og dermed nå at være med i kapløbet om at få en plads ved bordet.
Mange forstod ikke lige forskellen på sædvanlige og nye procedure og dermed ikke, at det kan gøre en forskel på, om man kan nå at være med i kapløbet.
Ved tilmelding til spisning i januar var der således en 10 stykker der ringede for at tilmelde sig spisningen, den dag nyhedsmailen blev sendt ud. Da det var første gang for den nye procedure, valgte værterne at melde disse til, hvilket jo var fint nok. Men fremover skal dato for tilmeldingsstart overholdes.
Håbet er at tilmeldingen til fællesspisningerne bliver mere tilgængelig for flere medlemmer.
Sidste fællesspisning er 7. marts.
Velmødt.
Koordinator Aase Rauff