
Kommende vinter skal vi som bekendt have renoveret vores plads. Det kommer til at betyde, at ”Grenstativet” som vi hidtil har brugt til master bliver nedlagt i forbindelse med renoveringen. Det er derfor IKKE muligt at benytte stativet til master kommende vinter.
Det vil være muligt at lægge master på de 2 øverste hylder i optimistskuret som vi plejer. Alle master der ligger i skuret, skal som beskrevet i vores regler være tydeligt mærket med navn og telefonnummer. Husk opbevaring af master på havnen er fortrinsvis for broliggere.
Der skal arbejdes på pladsen hen over vinteren og opbevaring er master er som altid på eget ansvar. Dog skal vi gøre opmærksom på, at da der både skal skæres spuns og armeringsjern er der fare for flyverust.
Hvis du har mulighed for at opbevare din mast et andet sted, vil vi klart anbefale det.
Klubben har netop købt en ny mastevogn, som kan bruges til at køre sin mast hjem på, hvis man har mulighed for at opbevare sin mast hjemme. Efter brug af mastevognen skal denne hurtigst muligt og samme dag tilbage til klubben, således at andre kan bruge den.
Bestyrelsen
