Thurø Sejlklub

Herunder resultatlister fra året sejlads.

Øhavet Rundt 2019 endeligt resultat kølbåde 

Øhavet Rundt 2019 endeligt resultat flerskrog

Øhavet Rundt 2019 endeligt resultat uden målebrev

Vindere af specielle præmier i henhold til sejladsprogram:

Overalt vinder kølbåde, 1. båd i mål og hurtigst sejltid blandt alle både – Kim Haugaard – Melges 24 – Kerteminde

Sidste flerskrogsbåd i mål – John Runge – Kanoni – Corsair 27 – Thurø

Hurtigst sejltid blandt kølbåde fra Thurø Sejlklub – Gert Hjuler – Faurby 393 – Mrs. Coffee

Sidste kølbåd i mål – Jon Andersen – LM 28 – Mejsa T – Thurø

 

Det var i år en meget udfordrende sejlads, da vejrguderne havde besluttet at byde på høj sol, høje temperaturer og til tider meget svag vind.

Feltet blev flere gange brudt op af store områder med absolut ingen vind.

Vores meget kompetente dommer- og følgebådsteam lavede en rigtig god beslutning om at afkorte banen ved Flæskholm bøjen. Var det ikke sket, var det kun meget få både som havde haft mulighed for at gennemføre sejladsen inden tidsfristen kl. 22. 

Nu gennemførte 33 ud af 49 startende både, hvilket må siges at være flot, den lette vind taget i betragtning.

I alt var der tilmeldt 59 både, hvilket er en fremgang på 7 både i forhold til 2018.

I 2020 afholdes Øhavet Rundt for 50. gang. Vi vil i den forbindelse, bestræbe os på at gøre noget ekstraordinært ud af sejladsen. 

Så glæd dig til denne sejlads som afholdes sidst i august 2020. Nærmere dato meddeles senere på året.

Vi takker også vores sponsorer, som hvert år støtter sejladsen.

Endvidere takker vi vores pigeafdeling, ungdomsafdeling, morgenmadshold, suppehold samt seniorer for stor hjælp til afvikling af arrangementet på land.

Til sidst stor tak til  dommer- og følgebådsteamet for stor tålmodighed.