Thurø Sejlklub

Aftenkapsejladserne 2017
Tiden er inde til at blive tilmeldt til aftenkapsejladserne.
Se programmet nederst på siden.

Online-tilmelding:


Bådens navn:

Bådtype:

Sejlnummer:

Ejers navn:

Adresse:

Mobil nr.:

E-mail:

Sejlklub:

Vælg betaling, kr. 200.- :
KontantFynske Bank konto: 0813-8130467300MobilePay: Tlfnr. 21 52 56 53 - HUSK bådnavn i meddelelsen
.

.

 

Deltagergebyr for alle sejladser er kun 200,- kr., og skal være betalt på en af ovenstående måder senest den 24. april.

Obs!!! for sent tilmeldte både vil helt sikkert findes på dommerlisten.

For at deltage i sejladserne skal båden være tilmeldt, og der skal være indbetalt startgebyr.

Husk der er gratis kaffe, brød og hyggesnak efter hver sejlads, og dette foregår i og udenfor havnehuset.

 

Præmie uddeling sker mandag den 25. september kl. 19:30 i Thurø Sejlklubs klubhus Egely, hvor der som altid vil være lidt godt til ganen.

 

Program

Regler

Der sejles efter ISAF’s kapsejladsregler 2017- 2020 med Skandinavisk Sejler-forbunds og DS.’s forskrifter forskrifter samt de bestemmelser, der fremgår af dette sejladsprogram.

 

Meddelelser til deltagerne

I tilfælde af ændringer i sejladsprogram, deltagerliste, resultater, måltal eller tilsvarende, vil dette blive slået op på Thurø Sejlklubs hjemmeside http://thuroesejlklub.dk

Der er også mulighed for at disse informationer, som en service, vil blive sendt ud på henholdsvis SMS eller e-mail, på de telefonnumre og mailadresser som er opgivet i forbindelse med tilmeldingen, men meddelelserne på http://thuroesejlklub.dk er altid de gældende.

Hvis en Sejlads aflyses f.eks. pga. vejret, vil det blive oplyst på hjemmesiden under resultatlister ud for den sejlads, det drejer sig om, senest kl. 17:30 den pågældende dag.
Se for øvrigt hvordan vejret er i Gambøt lige nu, tryk på sol eller mobil: http://thuroesejlklub.dk

 

Ledelse

Har du spørgsmål i forbindelse med kapsejladserne, kan følgende personer kontaktes:

Lars Løvschall tlf. 2966 5499 mail: larsthuroe@gmail.com

Ole Jensen tlf. 6170 5397 mail: miss.thilde@thuromail.dk

Anette Hoff tlf. 2258 1623 mail: anettehoff66@gmail.com

 

Banerne og sejladserne

Lørdagssejladser:

Lørdag den 29. april sejles op til 4 stk. OP/NED baner på Lunkebugten.
Sejladserne tæller i det samlede resultat som 1 sejlads.

Skippermøde kl. 9.00 og 1. start kl. 10.00

Et af de faste mærker 1, 2, 3, 4 eller Østmærket ved Middelgrund vil blive brugt til topmærke.

Bundmærke vil være enten et af de ovennævnte faste mærker eller en udlagt rød bøje (jordbær).

Start og mållinje vil være mellem bundmærket og dagens dommerbåd.

Der vil være 2 opkryds og 2 lænsere, med målgang på sidste lænser.

Bøjerne skal rundes om bagbord.

Startprocedure som til aftensejladserne, dog med mulighed for at flere starter samles i en, hvilket signaleres ved at de pågældende talstandere sættes samtidig.

Tidsbegrænsning: Sejladserne afsluttes senest kl. 16:00.

Lørdag den 23. september, sejles der op til 2 stk. OP/NED baner om formiddagen som tæller som en sejlads og en distance-sejlads om eftermiddagen som også tæller som en sejlads i det samlede resultat.

Skippermøde kl. 9.00 og 1. start kl. 10.00
Procedure for OP/NED baner de samme som om foråret, og distancebanen vil også være med samme startprocedure. Distancebanen udgøres af et antal af de normale banemærker 1, 2, 3, 4 og evt. Østmærket ved Middelgrund eller den på dagen udlagte røde bøje. Omsejlningsretning signaleres med rødt eller grønt flag.

Tidsbegrænsning: Sejladserne afsluttes senest kl. 16:00.

 

Aftenkapsejladserne:

Sejladsdatoer for selve aftensejladserne:
Forår: 1/5 – 8/5 – 15/5 – 22/5 – 29/5 – 12/6 – 19/6 – 26/6
Sommerferie i juli.

Efterår.: 7/8 – 14/8 – 21/8 – 28/8 – 4/9 – 11/9 – 18/9

I alt 18 gældende sejladser.
D.v.s. 11,11 kr. pr. sejlads. Det er da billigt.

 

Dommerstade

På Dommerbåden eller i særlige tilfælde på Dampskibsbroen. Herfra sættes alle signaler.
Inden sejladsens start vil banen blive angivet med tallene for mærkerne 1 – 2 – 3 – 4 på hvide plader med sorte tal, således at mærkerne run

des i samme rækkefølge, som tallene er anbragt – regnet fra oven og ned. Der vil så vidt muligt blive ophængt skilte på begge sider af dommer båden.
Talangivelsen kan ikke ændres efter kl. 18:45 og fra 1/9 kl. 18:15, hvorfor det ikke er nødvendigt at kontrollere banen efter disse tidspunkter, og derved genere startende både og dommere.

Det samme tal kan godt forekomme flere gange f. eks. 1 – 4 – 1.

 

Mærkerne

Mærkerne fremgår af søkortudsnittet. (Se baneskitse: http://thuroesejlklub.dk/wp-content/uploads/2016/12/Banekort-2017-2.jpg )

Mærke 1 – udlagt mellem Fredskov og Revet. (10’ 41’ 80 Ø – 55’ 1’ 75 N)

Mærke 2 – Revbøjen (sydmærke).

Mærke 3 – Stenodden (østmærke).

Mærke 4 – udlagt ved Dyrehave (Tåsinge). (10’ 40’ 00 Ø – 55’ 00’ 70 N)

 

Der ud over indgår altid 2 faste søfartsafmærkninger i banen.

Det grønne mærke ved Grønneodde skal altid holdes om bagbord på vejen ud, og skal altid holdes om styrbord på vejen hjem.

Østmærket på Middelgrund:
På vejen ud:
– hvis første mærke er 1 eller 2, skal østmærket holdes om bagbord.

– hvis første mærke er 3 eller 4, skal østmærket holdes om styrbord.
På vejen hjem:
– hvis sidste mærke er 1 eller 2, skal østmærket holdes om styrbord.

– hvis sidste mærke er 3 eller 4, skal østmærket holdes om bagbord.

 

Start- og mållinje

Mellem orange flag på dampskibsbroen og dommerbåden/rød fortøjningsbøje.

I særlige tilfælde kan banen afkortes og måltagning finde sted ved et af banemærkerne. Der afgives 2 lydsignaler og signalflag ”S” sættes. Målgang er så mellem dommerbåden og det pågældende mærke.

 

Starterne

1. start kl. 19.00, 2. start kl. 19.05, 3. start kl. 19.10, 4. sart kl. 19.15 o.s.v.
Fra 1. september går 1. start kl. 18.30, 2. start kl. 18.35, 3. start kl. 18.40, 4. start kl. 18.45 o.s.v.

Startprocedure:
Banesignal for omsejlningsretning (rødt / grønt flag) sættes inden startproceduren går i gang.

Kl. 18.55 – 1 lydsignal og talstander 1 sættes
Kl. 18.56 – 1 lydsignal og signalflag P sættes
Kl. 18.59 – 1 lydsignal og signalflag P nedtages
Kl. 19.00 – 1. start, 1 lydsignal, talstander 1 nedtages og
talstander 2 sættes
Kl. 19.01 – 1 lydsignal og signalflag P sættes
Kl. 19.04 – 1 lydsignal og signalflag P nedtages
Kl. 19.05 – 2. start, 1 lydsignal, talstander 2 nedtages og
talstander 3 sættes
o.s.v.

 

Bemærk endvidere:

Fra 5 minutter før 1. start og til sidste start er afsluttet må startlinjen ikke passeres fra banesiden.
Det vil sige, at der i ovennævnte periode altid skal sejles vest om det udlagte startmærke, når man kommer fra banesiden. Både som krydser startlinjen er stærkt generende for de både som skal starte og for de dommere som skal kontrollere at starten forløber planmæssigt, og kan derfor medføre diskvalifikation.
Denne regel gælder ikke for både som er i gang med sin egen startprocedure og derved allerede kapsejler.

Og Både der ikke er ved at starte, skal naturligvis altid holde klar af startende både, og blive væk fra startområdet indtil signaler for egen start går i gang.

 

Tyvstart

I tilfælde af tyvstart, gives vedvarende lydsignal, og signalflag X sættes fra dommerstadet, og de pågældende båd(e) skal omstarte ved at sejle tilbage over startlinjen og starte igen. Undlades omstart tillægges 10 min. på bådens sejltid.
Når alle tyvstartede både har omstartet fjernes signalflag X igen, dog senest ved 1 minut til næste start.

 

Omstart

I tilfælde af omstart afgives 2 lydsignaler og 1. lighedsstander sættes.
Efterfølgende startprocedure: 5 min før starten 1 lydsignal og 1. lighedsstander nedhales og talstander for starten hejses.
De efterfølgende starter udskydes tilsvarende.

 

Tidsbegrænsning

Sejladsen afsluttes senest kl. 21.30, og efter 1/9 kl. 21.00. Både som ikke har krydset mållinjen inden dette tidspunkt registreres som udgået.

 

Løbsinddeling

Fremgår af deltagerliste på hjemmesiden http://thuroesejlklub.dk i uge 17

 

Dommer

Jobbet går på skift mellem de deltagende både, hvor man typisk hvert 3. år skal agere dommer.
Dommerliste lægges på klubbens hjemmeside.
Når en båd har dommervagt, stiller den med min. 2 mand i Gambøt senest kl. 18:00, efter 1/9 dog 17.30.
Man vil blive kontaktet af kapsejladsudvalget vedr. dommerbåd senest mandagen før ens dommervagt.

 

Respitberegning

Resultaterne beregnes efter Thurø-lystal, som fastlægges af kapsejladsudvalget efter bedste skøn og erfaringstal. Thurø-lystal har ingen sammenhæng med de tidligere i dag udgåede lystal fra DS, men er et handicap som gives ud fra den pågældende båds og besætnings evner.

Har du ændret f.eks. sejlføring markant i forhold til sidste år, bedes dette oplyst i forbindelse med tilmeldingen.

Resultater for dages sejlads vil umiddelbart efter afslutningen være at finde på http://thuroesejlklub.dk

 

Pointberegning

1. plads = 1 point
2. plads = 2 point
3. plads = 3 point
o.s.v
En udgået båd får point svarende til antal fuldførte både + 2.
En båd der ikke starter får point svarende til antal fuldførte både + 3.
En båd som er dommer får point svarende til en 1. plads.

Hvis der er gennemført 18 sejladser fratrækkes de 4 dårligste sejlede placeringer, ved 14-17 gennemførte sejladser fratrækkes 3 sejladser, 10-13 sejladser giver 2 fratrækkere, 5-9 sejladser giver én fratrækker. Eftertilmeldes en båd i løbet af sæsonen, vil den tildeles sidstepladser i de tidligere sejladser, som den ikke har deltaget i, uden at det ændrer de andre bådes allerede tildelte point. Tilmeldte både vil tælle med resten af sæsonen, også selvom båden ikke deltager.

 

Præmier

Ved præmieuddelingen den 25. september uddeles præmier for hver 3. tilmeldte båd i hvert løb.

 

Påtage sig en straf

Skulle du være uheldig at lave en fejl imod en af dine konkurrenter, er det muligt at lave en et-rundes vending omkring dig selv, dvs. 360 graders vending. Dette ændrer Kapsejladsreglerne regel 44.1 og på den måde kan du nemt og hurtigt rette din fejl og undgå en protestsituation.

 

Protest

Opstår alligevel en situation hvor det er nødvendigt at lave en protest, skal Kapsejladsreglernes del 5 anvendes. En protest skal altid markeres med protestflag og den der protesteres imod skal prajes, og ved målgang skal der mundtligt over for dommerbåden tilkendegives at der er protest. Protestskema kan afhentes i havnehuset efter aftenens sejlads eller på http://www.sejlsport.dk/media/304841/PROTESTSKEMA.pdf, og skal afleveres personligt til Anette Hoff eller fremsendes til mailadresse anettehoff66@gmail.com senest dagen efter sejladsen. Protesten behandles så vidt muligt efter efterfølgende sejlads. 

 

Ansvar og ansvarsforsikring

Deltagerne deltager i aftenkapsejladser på deres egen risiko. Thurø Sejlklub påtager sig ikke noget ansvar for materielskade, personskade eller dødsfald, der opstår som følge af eller før, under eller efter sejladser. Deltagende både skal have gyldig ansvarsforsik

Print Friendly