Thurø Sejlklub
Bestyrelsen af afholdt møde i denne uge.
Vi nærmer os Dansk Sejlunions Klubkonference. Thurø Sejlklubs ”Sommersejl” er i år indstillet til Dansk Sejlunions Bæredygtighedspris. Vi er med i opløbet!! Det bliver spændende at følge om Sommersejl løber med prisen. Vi krydser alt hvad vi kan og håber det bedste.
Vi er blevet inviteret til at fortælle om vores Helhedsplan på Klubkonferencen. Kæmpe stort at Dansk sejlunion synes vores Helhedsplan er relevant for resten af Sejler-Danmark. Jesper Henriksen og arkitekt Niels Janus fra Graa arkitekter glæder sig meget til at fortælle om vores projekt og drømme.
Der har været afholdt møde med Svendborg Kommune om vores helhedsplan. De var meget begejstrede og positive omkring hele projektet.
Vi er i gang med at gennemgå alle klubbens forsikringer. Det er selvfølgelig vigtigt, at vi hele tiden er dækket som vi skal og bør være.
Vores kassèr Pernille har sendt budgetskabeloner ud til alle udvalg. Det er vigtigt at disse bliver indleveret rettidigt således de er klar til behandling på vores budgetmøde som bliver den 13. december i Egely. Husk det er nu at alle udvalgenes ønsker for 2023 skal frem i lyset. Heldigvis har vi en solid og sund økonomi i Thurø Sejlklub.
Desværre har Pernille Fenger meddelt at hun ikke modtager genvalg som kassèr på næste generalforsamling. Vi leder derfor med lys og lygte efter hendes afløser eller afløsere. Posten skal måske deles op for at opgaven bliver overkommelig.
Årsmøderne er i fuld gang med at blive afviklet. Tjek aktivitetskalenderen på hjemmesiden for at se hvornår møderne løber af stablen.
Bestyrelsen